BODY SDS

 

HVAD ER BODY SDS

Body SDS, der står for Body Self Development System, er en anerkendt og dybdegående dansk behandlingsform, som er udviklet over flere generationer. Det er kropsbehandling, der simultant arbejder med muskler, led, lymfesystem, organer og åndedræt, og som åbner kroppen op for selvhelbredelse. 

 

HVAD KAN BODY SDS HJÆLPE MED

Body SDS behandling kan hjælpe dig til at opnå forbedret fysisk, psykisk og mental velvære. Det kan hjælpe dig til at koble af fra hverdagens stress og udfordringer og skabe mere overskud i dit liv. Sammen kan vi styrke din kropskontakt, som er dit indre kompas og en vigtig vejviser i dit liv mod mere accept, glæde, overskud og balance.

Kroppen gemmer ofte på fortrængninger og uforløste følelser fra fortiden, som skaber ubevidste reaktionsmønstre og påvirker dit liv. Du kan opleve symptomer som lavt selvværd, tankemylder, søvnproblemer, angst, depression samt udfordringer i håndtering af relationer til andre mennesker. Når dine følelser bliver bragt op til overfladen, kan du bearbejde og forløse dem. Du kan komme tilbage til en grundfølelse, hvor din livsenergi cirkulerer, og hvor du oplever flow og energi.

Du kan lære at rumme og acceptere dig selv i nuet – uden hele tiden, på et ubevidst plan, at falde tilbage til fortiden. Evnen til at være i kontakt med dig selv på en accepterende måde er grundlaget for at kunne mærke integritet og autenticitet, hvilket er blandt de mest betydningsfulde komponenter i såvel somatisk som psykisk sundhed.

 

HVORDAN FOREGÅR EN BODY SDS BEHANDLING

Ved hjælp af pulserende massage, akupressur-teknikker, bevægelse af leddene, åndedrætsøvelser og samtale, kan jeg hjælpe dig med at slippe spændinger og blokeringer, så du bliver bedre til at mærke dig selv.

Din behandling starter typisk med, at vi taler om, hvilke udfordringer du gerne vil have fokus på. Efterfølgende lægger du dig behageligt til rette på en briks under et tæppe med undertøj på (eller mere tøj hvis det er mere behageligt for dig). Jeg behandler både ud fra dine ønsker og behov og ud fra, hvad jeg kan mærke i din krop. Jeg arbejder med en holistisk forståelse af kroppen, hvilken betyder, at fx en stiv nakke eller ryg sagtens kan stamme fra blokeringer andre steder i kroppen.

Nogle gange vil vi tale en del sammen undervejs i behandlingen, andre gange vil du have mere behov for stilletid, hvor du kan søge ind i og være med dit åndedræt og dine kropslige fornemmelser. 

Efter behandlingen vil du ofte opleve afspændthed, grounding og psykiske velvære. De efterfølgende timer og dage vil du måske også føle ømhed, der hvor kroppen har været stiv og låst. Dette er et tegn på, at kroppen er i gang med at løsne og regulere sig selv.

 

HVAD SIGER MINE KLINETER

Louise Harkes: Jeg har været forbi hos Eva og vil gerne give hende min varmeste anbefaling. Måden Eva tog imod mig, gjorde det trygt og rart at overgive sig til hendes hænder. Selvom hun tog godt fat, var det en virkelig behagelig behandling, som på alle måder gjorde godt for både min mentale og fysiske velvære.

Jeanette Schultz: Fik anbefalet Eva som behandler, og var til min første behandling for to dage siden. En helt fantastisk oplevelse! Eva er både dygtig og empatisk, og så tager hun godt fat. Gik derfra med fornyet energi og en nærværende kropsfornemmelse. Blev selv overrasket over den forskel, jeg kan mærke på min krop efter behandlingen. Det her er noget, jeg forsætter med og kan kun give Eva mine allerbedste anbefalinger.