Jeg hedder Eva Børjesson Buus, og jeg har arbejdet med menneskelig trivsel i mere end 20 år. Jeg er dybt optaget af, hvordan kroppen og nervesystemet spiller en afgørende rolle for vores trivsel. Jeg er uddannet kropsterapeut ved Body SDS og i gang med en uddannelse i Tension and Trauma Releasing Exercises (TRE). Derudover er jeg uddannet socialarbejder, sociolog og lektor i socialt arbejde.
Udover mit arbejde i KropsManifestet, arbejder jeg med kropsterapi på et krisecenter for voldsramte kvinder og deres børn, og jeg er i gang med at skrive en lærebog på Akademisk Forlag, som handler om, hvordan socialrådgivere og andre, der arbejder med udsatte borgere, kan inddrage kropslige praksisser i deres arbejde. Bogen udkommer d. 03.04.2025.
Jeg er blevet tiltagende optaget af at lære mine klienter selvregulering, så de selv bliver i stand til at bevare en god kropslig balance. I mine øjne er mange kropslige praksisser mest effektive, hvis folk lærer at bruge dem til selvregulering, fremfor at de bliver afhængige af terapeuter. Selvregulering kan hjælpe mennesker til at genvinde kontrollen over deres egen tilstand. Det er ikke nødvendigvis nemt og problemfrit at komme i bedre kropslig balance, men det er på den anden side heller ikke særlig kompliceret, og der findes mange enkelte og effektive øvelser, der kan bringe os i kontakt med vores iboende ressourcer til at håndtere livets med- og modgang.
Jeg er ikke nogen ørn til SoMe :-), men du kan følge min Facebookside og min netop oprettede (januar 25) Instagramside